Vælg den rigtige lyskilde til dine behov
Lumen, altså lysstyrken, står altid på emballagen. Her viser vi dig, hvordan du kan bruge oplysningerne fra emballagen på lysstofrøret eller pæren i praksis i akvariet.
Tidligere blev en pære eller et lysstofrør klassificeret efter, hvor meget strøm den brugte (watt). Det gør det dog meget vanskeligt at sammenligne forskellige typer lyskilder, fordi pærer, lysstofrør og LED-belysning ikke er direkte sammenlignelige på dette punkt. Det er i stedet en god idé at finde det tal på emballagen, der fortæller, hvor mange lumen lyskilden producerer. Lumen angiver netop, hvor meget lys en given lyskilde afgiver, frem for hvor meget energi den bruger. Værdien står på emballagen for alle pærer, lysstofrør, LED med videre.
For at gøre det enkelt forklarer vi her, hvor mange lumen vi anbefaler pr. liter vand i et akvarium til et udvalg af planter fra kategorierne Nem, Middel eller Avanceret.
(20 lumen svarer til 0,5 watt T5-rør pr. liter, 40 lumen svarer omtrent til 1 watt T5 pr. liter.)
Hvor meget lys er lys nok?
Det afhænger helt af, hvilke planter du har valgt til dit akvarium. Har du udelukkende valgt „Nem“-planter, er 10-20 lumen (0,25 til 0,5 watt) pr. liter tilstrækkeligt. Til „Middel“-planter anbefaler vi 20-40 lumen (0,5 til 1 watt) pr. liter, mens „Avanceret“-planter kræver mere end 40 lumen (1 watt) pr. liter.
Billedserien viser det samme akvarium (54 liters startsæt) med A) standard T8-rør på 15 watt, B) T5-rør på 24 watt og C) 2 x T5-rør med 24 watt pr. rør, for at illustrere hvor meget mere lys et T5-rør afgiver frem for et T8-rør – samme forskel som ved at gå fra ét rør til to rør.
En enkel og billig måde at udnytte lyset optimalt er altid at bruge en god reflektor (læs mere om reflektorer her) samt at sikre, at temperaturen – især om sommeren – ikke bliver for høj inde i lampen (læs mere om lysmængde og temperatur her).
Vores anbefalinger i lumen/watt pr. liter er baseret på mange års erfaring med T5-lysstofrør.
Tabellen viser lysmængden (lumen) fra ét 15 watt T8-rør i et startsæt sammenlignet med sollys, typisk det man finder i stuen – der er mere lys i akvariet end i stuen, men betydeligt mindre end planterne ville opleve under naturlige vækstforhold.
Husk at bruge reflektorer i din lampe så du får op til 4 gange bedre udnyttelse af lyset!
Mange billige startsæt leveres med en standardlampe uden reflektorer. Heldigvis kan man købe reflektorer separat og montere dem bagefter i langt de fleste lamper.
Vores beregninger viser, at en god reflektor kan give op til 4 gange bedre udnyttelse af lyset. Bemærk, at der er stor forskel på reflektorernes kvalitet – det har vi forsøgt at illustrere med en billedserie!
Det er nemt at afgøre i butikken, hvilken reflektor der er bedst. Monter reflektoren på et lysstofrør og se på rørets spejling i reflektoren. Er der ingen sort stribe synlig i spejlingen, er reflektoren „perfekt“. Optræder der sorte striber i spejlingen (se eksemplet til højre på det øverste billede), betyder det, at der er områder af røret, hvorfra reflektoren ikke kan opfange lyset – og det forringer udnyttelsen af lyset. Som tommelfingerregel er selv en dårlig reflektor (for eksempel type 1) dog langt bedre end ingen reflektor (None)!
Lysmængden falder betydeligt med afstanden fra lyskilden til akvariets bund og fra midten ud mod akvariets hjørner. I dagslys betyder denne afstand intet, da afstanden til solen er enorm. Men fra den kunstige lyskilde er afstanden meget mindre og derfor afgørende for, hvor meget lys planterne modtager.
Vi har lavet en simpel lysberegning med en plade som repræsentant for akvariets bund og lyskilden 30 cm over pladen. Vi har målt fra akvariets midte ud i hjørnerne og det samme i 10 cm højde (ligeledes fra midten ud i hjørnerne). Som det fremgår af tabellen, er der betydeligt mere lys lige under lyskilden midt i akvariet, mens lyset falder drastisk i hjørnerne. Ved at løfte planten blot 10 cm op mod lampen får den 40 % mere lys. Denne effekt findes ikke i hjørnerne på grund af den dårlige spredning af lyset fra kilden (lysstofrøret). Planterne kan let løftes op mod lyset ved at placere dem på en stang eller en sten.
De mest lyskrævende planter kan altid med fordel placeres midt i akvariet, gerne løftet op mod lyset – mens planter fra Nem-kategorien som Microsorum og Cryptocoryner vokser udmærket langs kanterne.
Der findes mange forskellige typer lyskilder, fra den gammeldags glødepære og metalhalogenlamper til de moderne typer LED-lys.
Figuren nedenfor viser, hvor meget lys de forskellige belysningstyper giver (|---| angiver hele intervallet, boksen dækker 50 % af observationerne, og den lille vandrette streg er medianværdien). Figuren viser tydeligt, at glødepæren (incandescent) er den lyskilde, der afgiver mindst lys pr. watt den bruger (lumen pr. watt).
Den viser også, at det gammeldags T8-rør afgiver næsten lige så meget lys pr. watt som det mere moderne T5-rør. Hvorfor skifter så mange planteakvarister da til T5-rør, siden T5 kom frem for cirka 20 år siden? Det er fordi et T5-rør afgiver langt mere lys pr. cm rør end T8-røret. Ét 15 watt T8-rør passer til et 54 liters startsæt og afgiver kun 900 lumen, mens et T5-rør af tilsvarende længde bruger 24 watt, men afgiver 1600 lumen.
Endelig viser figuren, at metalhalogenlamper er den lyskilde, der afgiver mest lys pr. watt, men de følges tæt af de moderne LED-lys med højt output. Den største fordel ved de to lyskilder er dog, at de fylder meget lidt, så det er muligt at bruge mange enheder i en enkelt lampe og på den måde skabe et armatur, der kan give en stor mængde lys. Ser man imidlertid på, hvor mange lumen man får pr. watt, er forskellen faktisk ikke stor nok i sig selv til at retfærdiggøre, at man skifter sit armatur til for eksempel LED – men planlægger du alligevel at købe en ny lampe, er en LED-løsning måske værd at overveje. Læs mere om LED-belysning her!
De forskellige typer energisparepærer (LED og lysstof) afgiver faktisk betydeligt mindre lys pr. watt, men de kan stadig have deres fordele for den, der vil lege med lyset i akvariet. Disse lamper købes som spots og kan give nogle flotte effekter, hvis du tilfører mere lys lokalt til en lyskrævende plantegruppe.
Lumen, lux og fotonflux er de mest almindelige enheder til at måle lysmængde – her forklarer vi, hvad de forskellige enheder angiver.
Lumen angiver, hvor meget en lyskilde afgiver – mens lux angiver lysmængden pr. areal (det samme som lumen pr. kvadratmeter). Lux bruges derfor til at beskrive, hvor stor en lysmængde der er tilgængelig for en plante på et givet sted i akvariet. Standardlysmålinger angiver lysmængden i lux.
Fotonflux er den videnskabelige betegnelse for lysmængden pr. areal, og den angiver antallet af fotoner pr. kvadratmeter pr. sekund (µmol pr. m2 pr. s). Fotonfluxen angives ofte kun i bølgelængdeområdet 400 til 700 nm, hvilket netop er de bølgelængder, planterne kan bruge (se mere under Hvilket lys bruger planterne?). Fotonflux kan omregnes til lux ved at gange fotonfluxen med 74 for et coolwhite-lysstofrør. Faktoren varierer dog fra 33 til 106 afhængigt af, hvilken lyskilde du har.
Det er ideelt at tale om plantens lysbehov i lux eller fotonflux, da det er mest relevant for planterne, hvor meget lys der når deres blade (lux) – og ikke så meget, hvor kraftig lyskilden er (lumen). Hvor meget lys planterne præcist har til rådighed, styres dog primært af afstanden til lyskilden; jo større afstand, jo mindre lys når dem (se mere under Afstand til lyskilde).
Billedet her viser dagslysets spektrale fordeling. Dagslys består generelt af lige dele blåt, grønt og rødt lys.
Planterne bruger dog kun blåt og rødt lys (se figuren, der viser klorofylets absorption ved de forskellige bølgelængder). Derfor dyrkes flere og flere potteplanter i moderne gartnerier med brug af blå og røde dioder, da det netop er det lysspektrum, planterne bruger til deres fotosyntese. Planterne bruger derimod IKKE det grønne lys, som blot reflekteres – og det er grunden til, at vi ser planter som grønne.
Som akvarister har vi dog også brug for grønt lys i akvariet for at gengive de rigtige farver – uden det grønne lys ville akvariet fremstå violet. Vi anbefaler derfor lyskilder, der minder mest om dagslys, med en farvetemperatur på 5500 til 6500 °K: Læs mere under Farvetemperatur og CRI.
Farvetemperatur angives i grader Kelvin (°K) og beskriver lysets farve. Dagslys har en farvetemperatur på cirka 6500 °K, og derfor anbefaler vi lyskilder med en farvetemperatur i området 5500 til 6500 °K. En høj farvetemperatur (> 8000 °K) giver et blåligt skær og bør kun bruges til saltvandsakvarier, mens en farvetemperatur under 4000 °K giver et gulligt eller rødligt skær, svarende til en gammeldags glødepære.
Farvetemperaturen afgør også til en vis grad, hvor godt plantens naturlige farver gengives. Mange lyskilder har en CRI-værdi trykt på (colour rendering index), som har en maksimumværdi på 100. Indekset angiver, hvor godt lampen kan gengive en standardiseret række farver. Vælg en lampe med en CRI-værdi på mindst 90 for at få de mest naturlige farver på dyr og planter i akvariet.
Billede A viser et planteakvarium, hvor lyskilden har en høj CRI-værdi (dagslys), og her er plantens farvegengivelse fremragende. Billede B har en lyskilde med lavere CRI, og planterne fremstår mere grålige på dette billede.
