
Tropica Aquarium Plants er en privatejet dansk virksomhed med hjemsted i Egå ved Aarhus. Virksomheden blev grundlagt af Holger Windeløv i 1970. I 2004 blev den solgt til JPS Clemens i forbindelse med et generationsskifte, og de nye ejere etablerede i 2007 et nyt gartneri som grundlag for en langsigtet strategi.
Tropica Aquarium Plants arbejder for at øge glæden ved og oplevelsen af akvariet som hobby. Virksomheden udvikler, producerer og sælger akvarieplanter, gødning og akvarieudstyr. Vi leverer dagligt til forhandlere i hele Europa, Asien og Nordamerika.


Om Tropicas grundlægger
Holger Windeløv, grundlæggeren af Tropica Aquarium Plants, startede som akvariehobbyist og blev efterhånden mere og mere optaget af at dyrke vandplanter til eget brug og til andre entusiaster.
Han begyndte at opbygge drivhusanlæg og sælge de planter, han producerede, og skabte i 1970 virksomheden Tropica Aquarium Plants.
Hvert år siden har Holger Windeløv rejst ud for at lede efter nye planter – nogle gange til eksotiske steder som kalkholdige, krystalklare kilder i Sydamerika eller grumsede, mudrede damme i Sydøstasien, og nogle gange til omfattende samlinger af vandplanter, gartnerier og møder med akvarister verden over.
I 2004 blev virksomheden solgt til JPS Clemens i forbindelse med et generationsskifte, og de nye ejere etablerede i 2007 et nyt gartneri som grundlag for en langsigtet strategi.
Tropica Aquarium Plants arbejder for at øge glæden ved og oplevelsen af akvariet som hobby. Virksomheden udvikler, producerer og sælger akvarieplanter, gødning og akvarieudstyr.


