Layout 107 (57 L)

On the Rocks. Blandt de mange aktuelle tendenser inden for aquascaping finder man det hardscape-dominerede layout – kort sagt et aquascape, hvor den overordnede form næsten udelukkende skabes af stenopbygning og undertiden træ. Beplantningen er som regel sparsom i disse opsætninger og optræder som accenter de steder, det markante hardscape tillader. Denne stil har givet anledning til megen debat på sociale medier, fordi den i de senere år ofte har været placeret blandt de 100 bedste i International Plant Layout Contest. I den konkurrences sammenhæng kan jeg godt forstå, at mange er tilbageholdende med at acceptere dem, eftersom det er en planteopsætningskonkurrence og ikke en stenopsætningskonkurrence. Men inden for akvaristikken i almindelighed mener jeg, at denne type aquascape er lige så legitim som enhver anden stil. Jeg har trods alt set nogle virkelig imponerende Tanganyika- og Malawi-cichlideopsætninger, der udelukkende består af omhyggeligt placeret sten. Da jeg er fan af stenbaserede aquascapes, besluttede jeg at forsøge mig med et lavenergi-layout med vægt på hardscape og minimal beplantning. Udfordringer. Der er naturligvis udfordringer ved ethvert akvarium, men her var der det åbenlyse problem med en meget lav plantemasse. Det sædvanlige råd til enhver, der sætter et planteakvarium op, ville være at plante tæt fra begyndelsen, især uden CO2. I et tætplantet akvarium er næringsoptaget højere, og planterne har gode chancer for at udkonkurrere algerne. For at bekæmpe alger i et sparsomt beplantet akvarium skal man sætte et effektivt rengøringshold ind og være omhyggelig med vedligeholdelsen. En anden bekymring var mængden af blotlagt sten. Selv akvarier fulde af sunde planter får slimalger på sten, der modtager lys. Det er usandsynligt, at noget rengøringshold er effektivt nok til at klare det, og stenene skal skrubbes regelmæssigt med en tandbørste. Det kan være meget tidskrævende, men værre endnu kan det få det omhyggeligt opbyggede hardscape til at skride. Jo mindre akvariet er, desto større er risikoen, fordi stenene er lettere og mindre modstandsdygtige over for børstning uden at flytte sig. At placere stenene, så formerne låser i hinanden, hjælper mod bevægelse; alternativt kan man lime dem sammen med epoxykit, hvilket gør dem meget stabile. Kittet er dog svært at fjerne og ser grimt ud, så det kan gøre stenene ubrugelige til fremtidige aquascapes. Layoutet. Til dette aquascape ville jeg prøve noget andet. Jeg havde tidligere anskaffet en stor kasse med det, der almindeligvis sælges som Pagoda Stone, og det virkede som den ideelle anledning til at bruge den. Denne sten har en interessant overfladetekstur og består af kraftigt orange lag afbrudt af blødere beige lag. De dybe furer i lagdelingen kombineret med farvekontrasten får stenene til at virke langt større, end de er, hvilket er perfekt til at skabe en fornemmelse af målestok. Stenene mindede mig om Grand Canyon, så jeg tænkte, at et canyon-layout ville se mest naturligt ud. Når man opbygger hardscapes af denne kompleksitet, synes jeg, det er bedst at lave en tørprøve uden for akvariet – så kan jeg justere i ro og mag, indtil jeg er tilfreds med at have fundet den bedste opstilling. Jeg lavede en model af akvariet af en gammel papkasse og fyldte bunden med grus til mine prøveopstillinger, se billederne nedenfor. Beplantning. Da beplantningen ville være sparsom, forsøgte jeg at skabe interesse ved at bruge mange arter. Planterne med finere tekstur blev i nogen grad brugt bagest i akvariet, og de bredbladede varianter mod fronten. Tropica Taxiphyllum 'Spiky' blev bundet på små stykker lavasten og placeret der, hvor jeg mente, det ville krybe naturligt hen over stenene i den øverste del af scapet. Derefter tilføjede jeg Tropica Eleocharis parvula, som blev plantet på en ret usædvanlig måde. Der var intet bundlag, hvor jeg ville placere Eleocharis, og jeg troede ikke, den ville vokse godt bundet på lavasten. I stedet viklede jeg rødderne ind i små portioner filtervat og pressede dem ind i mellemrummene mellem stenene, indtil kun planten var synlig. Jeg overvejede at lade noget af stenulden sidde og presse den ind mellem stenene, men den går let i opløsning, og jeg troede, rejerne ville pille den fra hinanden. Jeg brugte også denne filtervat-metode til at plante Tropica Pogostemon helferi og Tropica Staurogyne repens mellem stenene. Uden rødder i bundlaget frygtede jeg, at de ville mangle næring, så jeg doserede 8 ml Tropica Premium flydende gødning hver dag for at kompensere. Forrest i akvariet plantede jeg konventionelt i bundlaget med Cryptocoryne albida 'Brown', Pogostemon helferi og Staurogyne repens. Nogle Anubias 'Petite' blev bundet på lavasten og brugt til at udfylde hullerne yderst til højre og venstre i akvariet. Besætning og vedligeholdelse. For at holde algerne på et minimum blev akvariet indledningsvis besat med 5 Amano-rejer (Caridina multidentata) og 4 dværgsugemaller (Otocinclus affinis). Afgørende for at holde algerne nede var også muligheden for at justere lysstyrken. Det er særlig vigtigt i akvarier uden CO2-tilførsel, fordi man ikke bare kan skrue op for CO2 for at matche lyset. Lysdæmperen på Aquabar 'T'-seriens LED-belysning var følsom nok til at give præcis kontrol. Da scapet havde kørt i cirka 6 uger, og jeg var sikker på, at planterne voksede godt, tilføjede jeg 12 små neontetraer (Paracheirodon innesi). Vedligeholdelsesplanen var mere krævende end i mine andre lavenergiopsætninger. Når det er sagt, føler jeg stadig, det var mindre arbejde end et højenergisystem kræver. Jeg lavede ét vandskift på 60 % om ugen, hvor jeg samtidig skiftede filtervat, rensede akvarieglasset og beskar planterne. Denne layoutstil krævede, at planterne blev holdt små og ikke skjulte hardscapet, så beskæringen var hyppigere trods den langsomme vækst. Det mest tidskrævende var, som jeg havde forudset, at rense stenene. De blev meget hurtigt dækket af grønne slimalger og skulle skrubbes med en tandbørste hver uge lige før vandskiftet. Opgaven tog cirka 30 minutter, og et par gange ønskede jeg, at jeg havde limet stenene sammen. Jeg forårsagede dog ikke noget totalt sammenstyrt i layoutets 16 ugers levetid, og jeg synes, aquascapets æstetik havde gavn af rene sten. Selvom denne opsætning måske ikke er for alle – en ugentlig vedligeholdelsesseance tog 60 minutter – er den stadig inden for rækkevidde for begyndere, og jeg synes, den har et anderledes og iøjnefaldende udtryk.